23948sdkhjf

Her åbner Coop syv nye testbutikker

Det næste rul af testbutikker i Coops nye kædekoncept åbner snart - og samtidig

Syv af de resterende otte Irma-butikker skal være nye Coop-testbutikker.

Det fortæller Irma-direktør Martin Brinch Jöhncke til RetailNews og tilføjer, at de planlægger at åbne dem alle samme dag i løbet af foråret.

- Vi ønsker at lave en ”big-bang”-åbning med alle butikker samtidig i stedet for at gøre det drypvis over nogle uger. Planlægningsmæssigt giver det mange fordele i forhold til, at der er én dato at arbejde henimod, siger Irma-direktøren.

Facadeskiltet bliver det sidste

Martin Brinch Jöhncke oplyser, at man allerede på nuværende tidspunkt er i gang med at lave de nødvendige tilpasninger indvendigt i de syv Irma-butikker, så de får det nye Coop-udtryk.

- Og det sidste, vi så gør, er at skifte facadeskiltet ud, når vi er klar til at åbne alle syv butikker på én og samme dag, forklarer han. 

Ifølge RetailNews' oplysninger åbner butikkerne på én af de første dage af maj - selv vil Irma-direktøren ikke komme det nærmere, end at det bliver "i løbet af maj måned". 

I øjeblikket findes to Coop-testbutikker på markedet - én i Hinnerup og én i Codanhus på Frederiksberg.

Følgende Irma-butikker bliver til Coop-testbutikker

  • Hørsholm Midtpunkt
  • Søborg Hovedgade
  • Ordrupvej
  • Østerport St.
  • Frederiksborggade
  • Amager Center
  • Svanemøllen
  • Den ottende Irma-butik - Platanvej - skal i stedet omdannes til en Brugsen

Kilde: Irma/Coop

Fra Irma til Brugsen

Af de otte tilbageværende Irma-butikker, er der en enkelt, der af logistiske årsager ikke bliver konverteret til en ny Coop-testbutik.

Irma på Platanvej skal nemlig ikke være en ny Coop-testbutik som de syv andre, resterende Irma-butikker. 

Martin Brinch Jöhncke bekræfter nemlig tidligere udmeldinger fra Coop-koncernen om den ottende og sidste Irma-butik. 

- Den konverteres til Brugsen-konceptet, som passer bedre i størrelse, fordi ejendommen, hvor butikken ligger, skal igennem en større ombygning og modernisering, der også kommer til at berøre butikkens areal, forklarer Irma-direktøren.

Fremtidens Coop

  • Coop præsenterede i slutningen af januar 2023 strategien "Fremtidens Coop", der involverer følgende:
  • Man vil samle de største butikker fra kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i én kæde, som skal hedde Coop.
  • Den nye struktur betyder, at Coop går fra at have otte forskellige kæder til blot at have tre.
  • Indtil sidste år havde man Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD.
  • Det bliver reduceret til Coop, 365discount og Brugsen.

Kilde: Coop

Denne butik åbner allerede "primo april", er meldingen fra Irma-direktøren. 

Tidligere har meldingen været 2. april, skrev lokalmediet Københavnliv i starten af februar.

Der skal udføres et boligprojekt i ejendommen, hvilket begrænser Coops muligheder for at drive en dagligvarebutik i den størrelsesorden, som Coop-kæden kræver.

Så når alt kommer til alt, har Irma som kæde altså kun få måneders levetid tilbage - og dermed er omtrent 138 års historie som dagligvarekæde slut.

Herefter bliver kæden "blot" til et stykke dagligvarehistorie - foruden de Irma-varer, som Coop vælger at lade leve videre i det nye Coop-kædekoncept samt i øvrige af koncernens butikker.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.776